Vi har åbent hver dag: 8:30 – 16:30

Kontakt os på: 21 82 82 22 eller info@oj-autoophug.dk

Til forhandlere og værksteder

en godkendt autoophugger

Som autoforhandler eller værksted skal du fra 1. januar 2020 have en aftale med en godkendt og certificeret autoophugger, inden du kan tage imod skrotbiler. Den aftale skal registreres i det digitale system DUS, for ellers kan du ikke starte en skrotningssag.

Ved Østjylland Autoophug samarbejder vi med flere forhandlere og værksteder i Jylland, så de får den bedste pris på de biler, de skal have bortskaffet. Vi kan lynhurtigt tilføje dig som en samarbejdspartner i det digitale system. Du er velkommen til at ringe til os på 21 82 82 22, så vi kan lave en aftale. 

opret en "måske-sag"

Når vi har oprettet en aftale, og du har godkendt den aftale med din medarbejdersignatur på virk.dk, kan du selv oprette en skrotningssag. Det foregår også på virk.dk. I den forbindelse skal kunden give dig tilladelse med deres NemID til at skrotte bilen , så deres krav på skrotningsgodtgørelsen bliver overført til dig.

Som noget nyt har du to muligheder. Du kan vælge at oprette en almindelig skrotningssag, hvor vi bare kommer og henter skrotbilen, så snart det passer. Men du kan nu også oprette en såkaldt “måske-sag” eller “salgssag”, hvor du har op til seks måneder til at prøve at få bilen solgt. Uanset om du opretter en almindelig skrotningssag eller en måske-sag, skal du have kunden til at godkende det med deres NemID.

Få en god pris som forhandler

Hvis det viser sig, at bilen slet ikke kan sælges, kommer vi og henter bilen og sørger for, at den bliver skrottet på miljørigtig og forsvarlig vis.

Med os som din foretrukne autoophugger får du en særligt god forhandlerpris for bilerne, og vi kommer hurtigt og henter skrotbilerne, når de er klar til afhentning. Så skal du ikke tænke mere på det.

Ring på 21 82 82 21, så vi kan opsætte et samarbejde i det digitale system og hente dine skrotbiler, og du kan få en god pris. Vælg miljørigtig bilskrotning af en certificeret og godkendt autoophugger.