Få den højeste skrotpræmie for din gamle dieselbil

Der er i første kvartal 2020 gode nyheder for bilejere, der står med en gammel dieselbil. Miljøstyrelsens særlige pulje for dieselbiler starter nemlig op igen. Dieselordningen betyder, at man kan få en højere skrotpræmie for gamle dieselbiler. Faktisk er der tale om en stigning fra 2200 kr. til 5000 kr.

Bil skrottet, set fra undersiden af bilen.

Hvad du skal vide, inden du ansøger om forhøjet skrotpræmie? 

Puljen dækker person- og varebiler, der er indregistreret for første gang før d. 1. januar 2006. Så det kan godt være, at du kun har kørt rundt i din dieselbil siden 2010. Men hvis den blev indregistreret for første gang før d. 1. januar 2006, så kan du stadig få de 5.000 kr. i skrotpræmie. Ordningen, der også kørte i 2019, er lavet efter først-til-mølle-princippet. I 2019 løb puljen tør for penge, allerede 5 måneder efter ordningen blev startet. Så hvis du har en skrotbil stående, er det med at få den skrottet ved første udmelding fra miljøstyrelsen, som har meldt ud, at de i første kvartal 2020 vil åbne for dieselordningen igen. I 2019 var der nemlig 65 millioner i puljen, hvor der i 2020 kun er tale om 26 millioner. Så vil du have fat i skrotpræmien på 5000 kr., er det med at skynde sig at bestille en bilskrotning.  

Hvorfor er skrotpræmien på gamle dieselbiler forhøjet?

Puljen er sat i verden for at få de ældste dieselbiler af vejene. De ældste biler er nemlig de mest forurenende. Puljen var en del af VLAK-regeringens klima- og luftudspil, og miljøministeriet håber at få 36.000 af de mest forurenende biler skrottet på grund af den forhøjede skrotpræmie. Det er især udledningen af de såkaldte NOx-gasser fra gamle dieselbiler, der kan være sundhedsskadelig, og som siden 2011 har været strengere reguleret af den såkaldte Euronorm 5. NOx-gasser bliver udledt af både benzin- og dieselbiler, men det er altså særligt de ældre dieselbiler og derfor dem, puljen retter sig imod. NOx-gasserne er de to giftige gasser kvælstofdioxid og kvælstofoxid, og i byerne er det særligt de ældre dieselbiler, der er problemet.  

Hvad så med dieselbiler, der ikke lever op til kravene?

Det kan stadig være den rigtige beslutning for miljøet og pengepungen at skrotte den gamle dieselbil, selvom man altså ikke kan benytte sig af den særlige bilordning. Det blev i 2019 foreslået af en gruppe borgmestre, at ældre dieselbiler skulle forbydes i de danske storbyer. Forslaget drejede sig om dieselbiler produceret før Euronorm 5 – altså biler, der er registrerede før 2012. Der er tale om biler, der ikke er dækket af den forhøjede skrotpræmie, men som man altså stadig ser som sundhedsfarlige. Andre europæiske storbyer har allerede forbudt biler, der ikke lever op til Euronorm 5, og det er altså muligt, at det også bliver en realitet i Danmark. Derfor mener FDM, at dieselbilerne, der er produceret mellem 2006 og 2011, også burde have været inkluderet i den særlige pulje, så biler af disse årgange også kan blive erstattet med nyere biler, der ikke har de samme problemer med partikeludledning. Den almindelige miljøordning for biler, der ikke lever op til kravene for puljen, gælder naturligvis stadig. Her ligger skrotpræmien fra miljøministeriet på 2200 kr., og så kan du skrotte din bil med god samvittighed velvidende, at du gør noget godt for miljøet. Hos os vil du altid få god service, gratis afhentning og gratis afmelding af plader.

BESTIL AFHENTNING AF SKROTBIL

Kom af med din gamle dieselbil idag.
Gratis afhentning i hele Midtjylland og afmelding af plader.

Miljørigtigt bilskrotning af godkendt autoophug – blot 30 km fra Århus.